Italien - lørdag den 13. april 2019

Bruxelles

Der var aftalt morgenmad kl. 8:15 og Lene havde dækket et fint morgenbord med alt, hvad hjertet begærer. Efter vi havde fyldt maverne, var vi klar til at indtage Bruxelles. Vi gik ind til banegården i Mechelen. Vejret var let skyet og lidt lunere end dagen i forvejen, men det var som om foråret lod vente lidt på sig her.

Snart sad vi i toget mod Bruxelles. Marie havde fundet nogle ting i centrum af Bruxelles, som vi kunne se. Dem fik vi plottet ind på CityMaps2Go, så vi havde et overblik og et bud på en rækkefølge.

Togturen tog kun 25 minutter og snart stod vi lidt forvirrede uden for den store centrale banegård i Bruxelles. Hvilken vej skulle vi gå, for at komme til første seværdighed? Vores telefoner skulle lige finde retningen…

Kort tid efter befandt vi os på Grand Palace. Den lille plads i byens hjerte, der er omgivet af høje smukt dekorerede bygninger. Det er lidt overvældende at træde ind på pladsen. I forhold til det sydlige Italien må man sige, at turisterne er vågnet op i Belgiens hovedstad. Pladsen myldrede med mennesker, både individuelle og grupper. Mange steder på pladsen stod store flokke med en højttalende guide på forskellige sprog.

Her var pivkoldt og jeg var slemt glad for, at jeg havde taget et par lange underhylere på. Så snart vi havde suget indtrykkene til os, fortsatte vi ned af en smøge mod Manniken Pis. Her var også en lind strøm af mennesker, der skulle ned og se den lille statue. Statuen står i et lille gadekryds, hvor der var pænt fyldt med mennesker. Her stod bl.a. en flok turister, der var på Segways - de fyldte selvfølgelig også op i landskabet med deres store hjul.

I modsatte hjørne af Manniken Pis var der en bar, der reklamerede med 3 små øl for 7,50 euro. Det kunne vi da lige se nærmere på, mente Marie. Det kunne være en øl til os hver. Men inden vi nåede ind og så udvalget af øl, der kunne vælges imellem, blev det til et smagssæt til hver i stedet. Vi skulle jo også ind i kampen i forhold til i går!

Det var et hyggeligt afbræk fra den småkølige gade udenfor. Jeg kunne sidde og kigge direkte over på Manniken Pis og de mange mennesker, der for manges vedkommende måtte få samme skuffelse over størrelsen, som turisterne ved den Lille Havfrue i København ofte får.

Vi fortsatte vores færd rundt i byen. Nu var det den kvindelige Manniken Pis, der stod for skud. Den er ikke så kendt, som den mandlige version. Ydermere er hun gemt inde bag et stort gitter. Lige overfor statuen af hende, ligger et mekka for ølentusiaster. Delirium pubben har mere end 2.000 forskellige øl på hylderne. Vi kiggede kort derind men blev enige om, at vi ikke lige trængte til en øl på det tidspunkt.

Efterhånden nærmede vi os frokost. Marie havde fundet en restaurant, hvor vi kunne få moules frites. Det var vi alle opsat på. Det var tydeligt at hele kvarteret var kendt for deres moules frites. Den ene restaurant efter den anden reklamerede for den kendte ret. I vores restaurant vidnede de store stabler med tomme spande ved indgangen om, at mange gæster bestilte det samme.

Og vi blev bestemt ikke skuffede. Vi fik hver en kæmpe gryde ind med muslinger, der var kogt så perfekt, at muslingerne stort set faldt ud af skallerne. Jeg synes umiddelbart, at det var en lille portion pommes frites, der blev serveret til hver. Men vi blev stopmætte, så det var perfekt. En rigtig lækker frokost med en lækker Chablis hvidvin!

Vi forlod restauranten ved 15-tiden og fortsatte vores tur rundt i centrum. Vi havde alle lyst til at se det europæiske hovedkvarter, men ingen af os gad gå de 2-3 km. derud. I stedet vimsede vi lidt rundt i byen og pludselig var vi tilbage i gaden med Delirium pubben. Så måtte vi have en øl. Der var fyldt godt op på de 2 nederste etager. Men vi fik klemt os sammen omkring en øltønde i kælderen og Paul og jeg fik hentet 3 gode øl og en GT til Lene.

Jeg var lige en smut oppe på 1. sal, for at kigge. Det viste sig at være et sted for håndbryggere. Der var en bar med omkring 20 haner med øl, produceret af mere eller mindre glade amatører! Jeg var lige ved at bestille en spændende chipotle porter - men det var vist bedst at holde sig til den øl, der stod og ventede på mig i kælderen :)

Efterhånden var vi tappet for energi. Inden vi trissede tilbage til banegården, fik de andre spist en belgisk vaffel. Ved 18:30 tiden sad vi i toget mod Mechelen igen. Her stod vi af ved stationen lige efter Mechelen (Nekkerspoel), der lå tættere på vores campere.

Resten af aftenen hyggede vi os med lidt øl, hvidvin og ost. Trætheden kravlede efterhånden på øjnene af os alle og ved midnatstid var vi vist alle under dynerne.